O R D E N S R E G L E R  2 0 1 8


På DIA Privatskole er det vores vision at skabe en skole, hvor alle trives fagligt og socialt og oplever personlig udvikling i et ligeværdigt, respektfuldt og anerkendende miljø, der samtidig afspejler skolens grundlæggende islamiske værdigrundlag. Helt overordnet er vi nået frem til nedenstående:

 
 

 

Pædagogisk målsætning på Dia Privatskole

Vi arbejder med anerkendende pædagogik, men naturligvis uden at fralægge os lederskabet i konkrete situationer. Anerkendelse er den langsigtede investering, mens en god klasseledelse med faste, forudsigelige rammer er et kortsigtet redskab, der heller ikke kan tilsidesættes. Vores arbejdsklima er præget af humor, indflydelse, tryghed, omsorg for hinanden, imødekommenhed, lune, rummelighed og kan egentlig opsummeres i det, vi har valgt at kalde ”de tre K'er”: Krav, Konsekvens og Kærlighed.

På DIA Privatskole arbejder vi social konstruktionistisk med identitetsspørgsmålet, da vores elever skal have hjælp til at kunne skabe sig en identitet. Derfor vil de gennem deres skoletid løbende blive bragt i situationer, der søger at fremme refleksion over, hvem de er. Vi har det, man kan kalde dialektisk-idealistisk menneskesyn, hvor den gode lærer altid er en rollemodel for eleven, for hvem det er et mål at opnå tilstand af harmoni med sine opgivelser, hvor eleven hviler i sig selv

 

Regler på DIA Privatskole

Vi accepterer ikke følgende adfærd:

  • Brug af dårlige tone og mobning(f.eks. tilsvininger, ukvemsord, racistiske bemærkninger eller anden form for mobning)

  • Vold(Det er naturligt, at børn kommer til at skubbe hinanden i kådhed eller leg, men hvis fysisk kontakt har til hensigt at skade andre, er der tale om vold)

  • Manglende respekt overfor skolens ansatte, forældre, eksterne gæster og kammerater. Det er helt OK at være uenig med læreren, men denne har ansvaret for eleven og klassen. Den enkelte elev må acceptere, at man ikke altid får sin vilje.

  • Forstyrrelser af undervisningen(f.eks. afbrydelser, rejse sig fra sin plads uden tilladelse, støj)

  • At elever forlader skolen i skoletiden (f.eks. uden tilladelse for at købe frokost).

  • Tyveri eller hærværk på skolens eller andres ejendom.

  • At elever møder uforberedt til undervisning.

  • At elever glemmer deres bøger og andre vigtige ting.

  • At elever medbringer sukkerholdige produkter(kage efter aftale med læreren undtaget).

  • Rygning er ikke acceptabel på skolen i skoletiden.

Forældrekontrakt:

Alle elever og forældre skal underskrive en kontrakt, som dokumenterer, at man har læst, forstået og er indstillet på at overholde skolens regler. Kontrakten udleveres af klasselæreren (Bilag 1).

Konsekvenser:

Alle kan fejle og glemme, hvilket er helt naturligt og menneskeligt. Vi har alle brug for gode råd og gentagelser. Men hvis eleven ikke lærer af sine fejl og bevidst begår samme fejl, så bliver det noteret i skolens nyoprettede klasselog, hvor hændelsen/episoden bliver noteret af skolens personale (dvs. den lærer, som har overværet episoden). Denne note kan straks læses af forældrene i forældreintra. Der bliver samtidigt også sendt en SMS fra skoleintra til forældrene om hændelsesforløbet, hvis der skulle blive tale om en bortvisning.

Hvis eleven, som sagt, bevidst ikke overholder skolens samværsregler eller bevidst gentager sine forseelser, så er skolens personale forpligtet til at overholde følgende procedure:

For alle regler gælder det bærende princip, at det altid er skolen og den enkelte lærers vurdering, hvornår eleven skal mødes med konsekvenser jf. nedenstående konfiktskala:

  1. Skriftlig advarsel 1: Elevens lærere kan give en skriftlig advarsel til eleven. Denne advarsel skal registreres i klasseloggen på Personaleintra og besked gives til elevens forældre samtidig. Der afholdes også en skole/hjem-samtale og handleplan udarbejdes og aftales. Alle elevens lærere og ledelsen skal også underrettes.

  2. Skriftlig advarsel 2: Fortsætter den uønskede adfærd, sendes endnu en skriftlig advarsel til eleven. Denne advarsel skal registreres i klasseloggen på Personaleintra og besked gives til elevens forældre samtidig. Der afholdes også en skole/hjem-samtale og handleplan evalueres og justeres efter aftale. Alle elevens lærere og ledelsen skal også underrettes.

  3. Skriftlig advarsel 3: Fortsætter den uønskede adfærd, sendes endnu en skriftlig advarsel til eleven. Denne advarsel skal registreres i klasseloggen på Personaleintra og besked gives til elevens forældre samtidig. Der afholdes også en skole/hjem-samtale og handleplan evalueres og justeres efter aftale. Alle elevens lærere og ledelsen skal også underrettes.

  4. Op til en uges bortvisning: Særlig grov forseelse eller gentagende forseelse kan efter skøn og efter barnets alder resultere i op til en uges bortvisning. Der afholdes også en skole/hjem-samtale og handleplan uarbejdes/evalueres/justeres. Alle elevens lærere og ledelsen skal også underrettes.

  5. Efter gentagne skriftlige advarsler eller særlig grov forseelse, kan skolelederen efter aftale med bestyrelsen meddele eleven og hjemmet på et skole/hjem-møde, at eleven bortvises permanent og udmelde eleven fra DIA Privatskole.

    Vi vil selvfølgelig gerne understrege, at vi ser forældrene som en meget stor ressource og uundværlig    samarbejdspartner. Skolens ansatte er ansvarlige voksne, der altid vil det absolut bedste for eleverne, og man opfordres til enhver tid til at kontakte sit barns klasselærer, hvis der er noget, man vil drøfte.

    Konflikthåndtering på skolen:

    Følgende er praksis for Konflikthåndtering på skolen:

  6. Første skridt er inddraggeles af klasselæren.

  7. Næste skridt vil være et møde arrangeret med hjemmet.

Forældre må aldrig selv tage tingene i egen hånd, konflikter skal løses blandt forældrene på skolen.

Afhentning af børn:

Efter skoletid skal børn enten afhentes eller i SFO, børn må ikke parkeres i den blå gård. Børn skal afhentes eller selv tage hjem efter sidste lektion.

Mobiler:

Mobiler må medbringes i skolen under eget ansvar, MEN må ikke være tændt og bruges, før man er færdig med timerne eller efter aftale med faglæreren. Mobilerne har været skyld i en del forstyrrelse. Vi regner med forældrenes opbakning til at håndhæve denne regel. Ydermere er det  ikke tilladt elever at fotografere eller filme andre uden deres foregående tilladelse.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, marts 2018

 

 

 
 
 Bilag 1
 
 

 

FORÆLDERKONTRAKT

 

Undertegnede forældre accepterer nuværende og fremtidige retningslinier for skolen:

  1. Betale skolepenge hver d. 5. i hver måned i 11 måneder. Der skal betales skolepenge via PBS.

  2. Hvis mit barn forårsager skade på skolens inventar eller skader andre elever på skolen med forsæt eller ej, er forældrene erstatningspligtige overfor skolen.

  3. Udmeldelse af elev skal meddeles skriftligt til skolns kontor. Opsigelsesvarsel er løbende måned + 1 måned. Udmeldelsesblanketten kan hentes fra skolens kontor eller hentes fra skolens hjemmeside på adressen www.dia-privatskole.dk.

  4. Skolen kan bortvise eleven ved én af følgende omstændigheder:

  5. Fravær uden gyldig grund.

  6. Skolen erfarer, at forældrene åbenlyst forsømmer elevernes skolegang - pædagogisk og fagligt set.

  7. Elevens forældrene gentagne gange ikke møder op til de indkaldte forældrekonsultationer samt andre indkaldte møder.

  8. Eleven er i skoletiden voldelig eller udviser uhensigtsmæssig adfærd i en grad, der strider mod skolens samværsregler.

  9. Bestyrelsen vurderer at skole og hjem samarbejdet med elevens forælder/forældre ikke er konstruktiv, og derfor kan elevens trivsel og udvikling ikke sikres på DIA Privatskole.

  10. Accepterer skolens politik om det at værne om skolen som en sund og ren skole,

hvor det ikke er tilladt at medbringe slik og sodavand skole (undtagen ved festlige lejligheder).

  1. Accepterer at holde ferie med mit barn/mine børn indskrevet på DIA Privatskole indenfor de allerede fastlagte ferier i årskalenderen.

  2. Accepterer at skolens personale kan tage billeder/film af mit barn i undervisningsøjemed og alene anvendes til brug på skolen.

 
     
     
 

 

Jeg ………………………………………………………………………………

Forældre til…………………………………………………. klasse………………

har læst Forælderkontrakten for DIA Privatskole, og accepterer at overholde nuværende regler.

 
 

………………………….. 

Underskrift

 …………………………

   Dato